De nyeste opskrifter og tips




Cucumber Sandwich (Agurkesandwich)

Print Friendly and PDF
Man skal ikke have set mange britiske serier eller film, før man ved, at cucumber sandwiches er et must til 5 o'clock tea, eller picnic. De er nemme at lave og bliver bare bedre af at være i køleskabet et døgns tid, så de kan smøres i god tid. Jeg blev student i 1985, midt under 'ølstrejken'. Så vi fik så meget punch, da vi var på tur efter translokationen. Min mor havde lavet disse sandwiches og agurkepunch. Min klassekammerats far havde gemt en kasse Tuborg til os, i det sidste hjem, vi besøgte på turen. Det var populært.
  • 2-3 agurker
  • 1-2 tsk salt
  • flødeost og lidt fløde
  • 1-2 tsk sennep
Hvis man ikke kan lide flødeost, kan de også bare smøres med almindeligt smør.
  • 1 pakke godt sandwichbrød
Høvl agurkerne på en agurkehøvl, eller på en foodprocessor. Skiverne skal være lige så tynde, som til agurkesalat. Kom agurkeskiverne i skål, ved dem med salt og lad dem stå en times tid. Rør flødeost med lidt fløde, så den bliver blødere, og sennep. Hæld væden fra agurkerne og pres så meget væde ud, som muligt. Smør sandwichbrød med flødeost eller smør, læg agurkeskiver på i et jævnt lag og skær skorpen af på rigtig britisk vis. Pakkes i smørrebrødspapir og plastikposer, hvis de skal gemmes i køleskabet.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar