De nyeste opskrifter og tips




Rødspætte med Grøntsager

Print Friendly and PDF
Rødspættefileter med grønt er nemt og godt.
  • 4-6 rødspættefileter
  • 1 dl fiskefond (brug evt Oscars)
  • 1 dl hvidvin
  • saften af en halv citron
  • et bundt grønne asparges
  • Snackgulerødder (eller almindelige gulerødder delt i 4)
  • 2 bundter forårsløg
  • mange tout (sukkerærter)
  • 1/4 knoldselleri
  • smør til at stege i
  • salt
Bland fond, hvidvin og citronsaft. Læg rødspættefileterne i et fad og hæld marinaden over. Dæk fadet og stil det i køleskab en halv til en hel time. Gør grøntsagerne i stand imens. Skræl selleri og skær i tern, træk det yderste lag på forårsløgene af og skær den nederste hvidedel i to dele. Gem evt. 4 eller 6 af de grønne toppe, til at rulle rødspættefileterne om (hvis man ikke bruger asparges). Knæk asparges hvor de naturligt knækker over.

Begynd med at sautere selleri og gulerødder i smør i en gryde, eller sauterpande. Rør jævnligt rundt, og tilsæt ærter og forårsløg efter 8 minutter, og giv det hele yderligere 2 minutter. Rul hver enkelt fiskefilet om en asparges, lad rullerne blive i fadet med marinaden og sæt det i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar