En god og hurtig ret, især hvis man køber mælkesauce færdig. Denne ret er en primo, hvis man vil servere et måltid på ægte italiensk vis.
- 500 g tagliatelle (eller anden 'båndpasta')
- 500 g hakket oksekød
- 1 hakket løg
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk frisk hakket persille
- 1 spsk frisk hakket timian (eller 2 tsk tørret)
- 1 stor dåse koncentreret tomatpuré (med stor menes dobbelt så stor som de almindelige små)
- 1 tsk salt
- olivenolie til stegning
- 3 dl mælk
- 1 spsk smør
- 1 spsk mel
- muskatnød, efter smag.
- Eller en færdigkøbt mælkesauce og muskatnød.
- ca 150 g revet ost (almindelig skæreost, eller købt revet ost)
Sæt vand over i en stor gryde til tagliatellen. Kog i letsaltet vand, efter anvisning på emballagen, eller som beskrevet under 'Pasta' i 'Teknikker/howto'. Brun kødet, til det smuldrer i olien. Tilsæt hakket løg, og steg med til det er blankt. Tilsaæ hakket hvidløg og krydderurter. Og kom til sidst tomatpure ved, rør godt rundt. Lav mælkesauce efter 'Jævning' i 'Teknikker/howto'. Læg den kogte tagliatelle i et ovnfast fad, læg kødblandingen over, hæld bechamelsaucen over og dæg rette med revet ost. Sæt i en 200 grader varm ovn, til osten er smeltet eller gylden, alt efter smag. Serveres med en god salat, find en under 'Salater' eller med andet grønt tilbehør.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar