De nyeste opskrifter og tips




Syltede Rødbeder

Print Friendly and PDF
Hvis man sylter sine rødbeder selv, får de mere bid, end de købte, og man kan lave dem mere eller mindre sure, efter smag.
  • 1 kg rødbeder
  • 5 dl eddike (eller 3 dl eddike og 2 dl vand)
  • 150 g sukker
  • evt. lidt Atamon
Kog rødbederne møre i en gryde, i letsaltet vand, under låg, ved svag varme 1- 1 1/2 time. Hæld kogevandet fra, og hæld koldt vand over. Rengør og steriliser egnede glas (med kogende vand, eller i ovn- det kan lågene ikke tåle, se under 'jordbærmarmelade). Skyl evt. lidt Atamon rundt i glassene, til slut. Når rødbederne er kølet ned, skæres de i skiver ned i glassene. Sæt eddike, sukker og evt. vand over i en gryde, til sukkeret er smeltet. Hæld den varme eddikelage over rødbedeskiverne og sæt låg på. Opbevares i køleskab, holdbar flere måneder. Laver man mange glas, bør man sætte glasset med låget skruet godt på, knap fyldt med rødbeder, i en gryde kogende vand, til låget 'giver sig'. Det bør ske ret hurtigt. Så kan syltede ting holde sig uden, at man skyller glassene i Atamon.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar