De nyeste opskrifter og tips




Stegt Sild i Eddike

Print Friendly and PDF
Stegt Sild i Eddike

En klassiker til julefrokost, men også velegnet til aftensmad, med rødbedesalat - se 'salater' og varm kartoffelsalat- se 'tilbehør' til f.eks. De smager bedst, hvis de er lavet dagen før. Så er alle de små ben i sildene blevet bløde. Kan holde 5 minimum dage i køleskab, så de kan endog laves i rigtig god tid.
  • 8 sildefileter (eller det antal man ønsker)
  • 3 dl eddike (eller 2 1/2 dl eddike og 1/2 dl vand)
  • 50 g sukker
  • 5 peberkorn
  • 1 laurbærblad
  • smagsneutral olie til stegning- (se 'olier/eddiker under 'Teknikker/howto')
  • rugmel til panering
  • 1 løg
Sæt eddike (vand), laurbær blade, peberkorn og sukker over i en kasserolle og lad småkoge, til sukkeret er smeltet, lad blandingen afkøle. Klip rygfinnerne af sildene og vend dem i rugmel (kun på skindsiden). Læg dem foldede i olie på en middelvarm pande, og hold på den øverste del, et lille stykke tid, da den ellers vil klappe op. Steg dem et par minutter på hver side, og læg dem i et passende fad. Læg peberkorn og laurbærblad ved, og hæld den afkølede eddike-sukker blanding over. Læg løg i skiver øverst og dæk med stanniol eller film og sæt i køleskab. Løgene er kun for at give smag, de er ikke særlig spændende. Server med friske løgskiver, på rugbrød, eller som aftensmad.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar