De nyeste opskrifter og tips




Leverpostej

Print Friendly and PDF
Hjemmelavet leverpostej er noget helt andet, end de leverpostejer man kan købe i supermarkeder. Den smager bedst varm.

Jeg fandt ud af, inden påske, at ikke mange supermarkeder har hakket lever og spæk længere, det ligger oftest på frost. Hvis man ikke kan få det i supermarked kan man få det hos slagteren, der kan man også selv vælge om man vil have kalve- eller svinelever.
  • 500 g hakket lever og spæk (300 eller 400 g lever og 200 eller 100 gram spæk)
  • 1 lille meget finthakket løg
  • 1 æg
  • 1 spsk hvedemel
  • (evt 1 spsk smør)
  • 1 dl mælk (hvis man laver opbagning)
  • 1 tsk stødt allehånde (kan udelades)
  • salt og peber
  • evt, 2-3 meget finthakkede ansjosfileter (har en salt smag)
  • evt en pakke bacon i skiver.
  • Tag lever og spæk op af fryseren, dagen før og læg den til optøning i køleskab.

Der er to metoder at lave leverpostej efter. En hvor man, som altid før i tiden, laver en opbagning af mel , smør og mælk se 'teknikker/howto'-opbagning.
Den metode har den fordel, at man kan røre spækket ud i den varme opbagning, det kan være ret svært ellers. Derefter rører man de øvrige ingredienser i, opbagningen må ikke være for varm på det tidspunkt.

Den anden metode er at røre alle ingredienser sammen, komme det i en egnet form, en der kan tåle ovn, eller bare folie forme. Og det lyder jo unægtelig nemmere, det kan i det tilfælde være virkelig svært at røre spækket ud, ved denne metode.

Ingen af metoderne er besværlige, selvom den sidste er nemmest. hvis man ønsker bacon på leverpostejen, lægger man den som et låg, på leverpostejfarsen inden bagning.

Bages ved 175 grader i en time. Hvis man kommer denne mængde, i flere mindre forme, skal den have mindre tid. Leverpostejen er færdig, når den er brun på overfladen, og har klar (gullig) saft, ikke rød.

Hvis leverpostejen skal fryses, er den meget velegnet, men så er det bedst at fryse den rå, tø den helt op og bage den, når den skal bruges.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar