Denne variant af hvidløgs flutes er bedre, end de frosne af slagsen. De fleste slags brød egner sig, alle former for baguettes, ciabatta, andre brød undtagen almindeligt dansk franskbrød eller toast. Meget gerne daggammelt brød, her er det almindelige baguettes i skiver. De smager rigtig godt, så lav gerne mange. Et tilbehør, der egner sig til stort set alt, man ellers ville servere baguettes til, og i særdeleshed til det man ellers ville købe de frosne af slagsen.
- brød
- olivenolie
- 2 fed hvidløg
Skær brød i egnet form til at riste. Pensel hvert stykke brød med olivenolie, på begge sider. Rist skiverne på begge sider, på en brødrister (det tager lang tid, på grund af olien). Kan også med fordel ristes under grillen i ovnen, så skal der bare holdes øje, hele tiden og reageres hurtigt, for grill legemer i ovnen slukker ikke med det samme, som dem på en brødrister. Pil de 2 fed hvidløg og halver dem på den lange led, så de får størst mulig skæreflade. Gnid alle brødstykkerne med hvidløg, når de er færdigristede, endelig ikke før, brændt hvidløg smager ikke godt.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar