Ideel mad til børnefamilier og kræsne personer i øvrigt, for man kan fylde alt man ønsker i pitabrød. På billedet er det min tallerken med en vegetar variant. Man kan også komme pepperoni, cocktailpølser, skinkestrimler, tun, små frikadeller, små hakkebøffer, falafler (se link, eller køb på frost) eller alt muligt andet i. Her er der:
- pitabrød (bag selv, efter link her i opskriften, eller køb)
- rød peberfrugt
- gul peberfrugt
- gulerødder
- minimajs
- agurk
- æg
- feta (fra Puck)
- hummus (lav selv efter opskrift her i bloggen, eller køb færdig- man kan få udmærket hummus, Irmas f.eks.)
Kog minimajs i letsaltet vand i ca.3 minutter, hvis man ikke ønsker dem rå. Rå minimajs minder i smagen mest om ærter, kogte minimajs smager mere af majs. Kog æg smilende eller hårdkogte efter smag, se 'teknikker/howto-æg'. Steg frikadeller, se 'teknikker/howto-fars', cocktailpølser, små hakkebøffer eller hvad man ellers vil have i, der skal tilberedes. Skyl alle grøntsager, skær alt i passende stykker, gulerødderne på billedet er høvlede, bliv ved at skrælle med en tyndskræller.
Så kan alle komme i, hvad de har lyst til.
Pitabrød
Hummus
Falafel
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar