En rigtig god ret, hvis man
har kylling til overs, ellers kan man stege kyllingefileter.
- 200 g kylling (tilbredt), steg evt. kyllingefileter i smør med Santa Maria Allround krydderi
- 500 g pasta farfalle (sløjfer), penne eller fusilli (skruer)
- 1 bakke cherrytomater
- 1 bakke babymajs
- 5 dl (et stort bæger creme fraiche)
- 6 gode spsk mango chutney. Hot eller sweet efter smag.
Sæt vand over til pasta, og kog den efter anvisning på pakken. Når den er kogt, kommes den i en stor salatskål. Heri blandes kylling, der er skrået eller pillet i passende stykker. Kog babymajs 3 minutter i letsaltet vand og skær dem over 2 gange på den lange led, så det bliver kvarter. Skær cherrytomaterne i halve og pynt skålen med både majs og tomater.
Rør en dressing af creme fraiche og mango chutney, og server den i en separat skål.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar