De nyeste opskrifter og tips




Teboller med Rosiner

Print Friendly and PDF
Denne opskrift har jeg 'lånt' af Kirsten Høeg-Larsen fra hendes 'Brødbogen'. Hun revolutionerede bagning for mit vedkommende, da jeg fik bogen foræret for omkring 20 år siden. Jeg fik den i fødselsdagsgave, sammen med 2 hjemmestrikkede karklude og 3 små glas æblegele. En af de bedste gaver nogensinde. Giveren var en, af vores familie, højt elsket 'gammel kælling' som hun kalder sig selv. Hun er nu 88 år.

Der bliver ca. 12 boller af denne portion.
  • 50 g gær (se evt. her gær)
  • 100 g smør
  • 2 ½ dl mælk
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk kardemomme (eller mere, det giver en dejlig smag)
  • 40 g sukker
  • 50 g rosiner
  • 500 g hvedemel
Gæren smuldres. Smør og mælk varmes til 35 °C, og gæren udrøres heri. De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen slås godt igennem. Den dækkes med et klæde og stilles til,hævning et lunt sted i cirka 45 minutter til den har nået dobbelt størrelse. Dejen formes til boller, der sættes på en bageplade. De efter hæves cirka 20 minutter, pensles med sammenpisket æg (se evt. her æg) og bages ved 225 °C  i cirka 15 minutter.

Her står 50 g gær, men man kan sagtens, nøjes med 25-30 g.

Anne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar